Ezra Brooks 99
Ezra Brooks 99
Ezra Brooks 99 Proof er på mange måder en klassisk, enormt god bourbon, som er lagret på gammeldags manér i nye brændte amerikanske egetræsfade. Den er fremstillet på Lux Rows ryed bourbon mash bill, bestående af 78% majs, 10% rug og 12% maltet byg.
99 har dog et par kendetegn, der adskiller den smagsmæssigt fra andre bourbons – for det første er det en såkaldt 'sour mash bourbon', hvilket IKKE betyder, at bourbonen er sur, men rettere at man efter destillering hælder nogle af de tilbageværende rester over i næste batch – meget lig surdejsbrød. Sour Mash teknikkens effekt er ret svær at beskrive præcist, da den varierer meget fra whiskey til whiskey – men dog er man ikke i tvivl om, at der er en effekt. Et andet særkende er, at Ezra Brooks efter destillering bliver kulfiltreret, hvilket resulterer i en karakteristisk mild smag.
Ezra Brooks 99 Bourbon er som navnet antyder tappet ved 99 amerikanske proof – hvilket svarer til 49,5% alkohol.
Afrundet og ganske nem at drikke. Noter af karamel, vanilje, chokolade og krydderi.
1 flaske indeholder 70 cl. - 49,5% Alkohol
![]() |
Køge Vinkompagni |

